Nazanin Hosseini
Forsvarsadvokat
Din forsvarsadvokat gennem hele sagen
Jeg er specialiseret i strafferet og har 10 års erfaring med at føre straffesager som advokatfuldmægtig og forsvarsadvokat. Jeg bistår både sigtede og tiltalte og fører blandt andet sager om vold, narkotika, tyveri, røveri, bedrageri, trusler, våbenbesiddelse, drabsforsøg, udvisning og andre alvorlige straffesager.
Jeg fører straffesager i hele landet og har møderet for landsret, hvor jeg også fører ankesager.
Som din forsvarer er jeg med fra begyndelsen. Jeg kan deltage allerede ved politiets afhøring og gennemgår herefter sagen og politiets materiale grundigt. Sammen lægger vi en strategi for, hvordan din sag bedst skal håndteres.
Jeg vender hver en sten i sagen. Hvis der mangler oplysninger, eller hvis jeg vurderer, at yderligere efterforskning kan have betydning for din sag, tager jeg de nødvendige skridt for at få forholdene belyst.
Jeg er altid grundig forberedt uanset sagens størrelse, og jeg kæmper din sag både i og udenfor retssalen.
Du skal vide, hvor din sag står
Det kan være en stor belastning at være sigtet eller tiltalt i en straffesag. Derfor lægger jeg stor vægt på, at du bliver mødt i øjenhøjde, og at kommunikationen er ærlig, direkte og forståelig.
Du bliver inddraget gennem hele forløbet og skal vide, hvad der sker i din sag, hvilke muligheder du har, og hvad næste skridt er.
Som forsvarer arbejder jeg målrettet for at opnå det bedst mulige resultat i din sag – hvad enten det er frifindelse, en mildere straf eller et andet resultat, der stiller dig bedst muligt.
Hvis du er varetægtsfængslet
Er du varetægtsfængslet, er den løbende kontakt med din forsvarer særlig vigtig. Jeg besøger mine varetægtsfængslede klienter og sørger for, at de løbende bliver orienteret om sagens udvikling og politiets materiale.
Jeg er samtidig opmærksom på de praktiske udfordringer, der kan opstå for både den varetægtsfængslede og de pårørende under et længere sagsforløb.
Også efter straffesagen
Min bistand kan også omfatte spørgsmål, der opstår efter selve straffesagen. Det kan eksempelvis være spørgsmål om erstatning efter uberettiget anholdelse eller varetægtsfængsling samt problemstillinger i forbindelse med afsoning, udgang og prøveløsladelse.
Andre sager
Jeg møder også som advokat (bistandsadvokat) for den forurettede i en straffesag. Jeg vejleder dig gennem sagsforløbet og hjælper med at udarbejde en eventuel erstatningsopgørelse.
Sådan foregår et sagsforløb hos mig
01
Første kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er blevet sigtet eller tiltalt, er blevet indkaldt til afhøring eller på anden måde er blevet kontaktet af politiet. Ved den første kontakt taler vi kort om din situation og om, hvordan jeg kan bistå dig videre i sagen.
02
Jeg bliver din forsvarer
Hvis du ønsker mig som din forsvarer, sørger jeg for det videre i forbindelse med beskikkelsen. Når jeg er indtrådt i sagen, kan jeg få adgang til sagens materiale hos politiet og anklagemyndigheden og varetage dine interesser som din forsvarer.
03
Vi taler din sag igennem
Herefter tager vi en mere grundig samtale om sagen og din situation. Jeg fortæller dig om dine rettigheder, hvad du kan forvente af det videre forløb, og hvilke næste skridt der kan blive relevante. Du får samtidig mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have.
04
Forberedelse af dit forsvar
Jeg gennemgår sagens materiale grundigt og drøfter sagen med dig. På den baggrund tilrettelægger jeg dit forsvar og vurderer, hvilke forhold der er væsentlige for din sag. Under hele forløbet holder jeg dig orienteret om udviklingen og rådgiver dig om dine muligheder.
05
Under sagen og i retten
Jeg bistår dig under hele straffesagen – herunder i forbindelse med afhøringer og retsmøder. Min opgave er at varetage dine interesser og sikre, at dit forsvar bliver ført grundigt og med udgangspunkt i netop din sag.
06
Når sagen er afgjort
Når der foreligger en afgørelse/dom, gennemgår vi resultatet sammen. Jeg rådgiver dig om afgørelsens betydning og om dine muligheder fremadrettet, herunder om der er grundlag for eller anledning til at overveje anke.
Frit valg af forsvarer
Hvis du bliver sigtet eller tiltalt i en straffesag, har du som udgangspunkt mulighed for at selv at vælge, hvilken advokat du ønsker som forsvarer.
Har retten allerede beskikket en forsvarer for dig, kan du som udgangspunkt stadig anmode om at få skiftet til en anden forsvarer efter eget valg.
Det vigtigste er, at du har tillid til den advokat, der skal stå ved din side og varetage dine interesser og rettigheder under hele sagen.
Lad os tale om din sag
Du er altid velkommen til at tage kontakt.
Ring, skriv en mail eller brug kontaktformularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Kontakt mig for en fortrolig og uforpligtende samtale om din sag.